Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Produkter og priser

Abonnement

ADAM tilbydes i årsvise abonnementer i to varianter.

Abonnement til strukturanalyse er et årsabonnement med en fremskrivning med et jævnt skematisk forløb for dansk økonomi over en lang årrække (mindst 20 år). Abonnenten modtager fremskrivning og databank én gang årligt.

Abonnement til konjunkturanalyser svarer til strukturanalyseabonnementet suppleret med 7-8 årige referenceforløb, der i hovedtræk svarer til den seneste prognose fra Finansministeriet og Økonomiministeriet. Abonnenten modtager reference forløbet to gange årligt og en opdateret version af databanken tre gange årligt. Begge abonnementer kan suppleres med fremskrivningen fra Finansministeriets seneste finansredegørelse.

Udover databankerne og en beskrivelse af, hvordan den økonomiske politik er lagt i fremskrivningen omfatter ADAM-abonnementerne tabellerings- og grafikmuligheder, dokumentation, for- og eftermodeller til særligt brug, arbejdspapirer samt i et vist omfang service, herunder hjælp til at komme i gang med at bruge ADAM. Desuden får nye abonnenter én person gratis på et todages ADAM-kursus.

Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser.

ADAMS Databank

Er man kun interesseret i ADAMs databank, kan denne fås i abonnement med tre årlige banker, eller bankerne kan købes enkeltvis.

Serviceopgaver

Modelgruppen tilbyder at udføre modelberegninger på grundlag af specifikationer fra kunderne, forudsat beregningerne kan udføres fagligt forsvarligt. Som eksempler på serviceopgaver kan nævnes beregninger på: Effekten af at fremrykke investeringer, effekten af et andet forløb i det offentlige forbrug, effekten af energiafgift etc. Der henvises til Danmarks Statistiks generelle vilkår for serviceopgaver.

Danmarks Statistiks timepriser anvendes. Ved brug af ADAM i opgaven sættes tillæg for modelindhold og bank efter skøn.

Prisliste

Prisliste for 2017

ADAM, årsabonnement (tal i parantes angiver pris inkl. moms)
Konjunkturanalyser 77.306
(96.633)
Strukturanalyser 54.114
(67.643)
Undervisning 32.468
(40.585)
Merpris for finansredegørelsens fremskrivning 10.000
(12.500)

 

ADAMs databank (priser i kroner inkl. moms)
Årsabonnement (3 banker) 10.962
(13.703)
Enkelt bank 5.481
(6.851)
OBS! universitetsinstitutter, biblioteker, skoler mv. halv pris

 

Herudover for medgået tid efter Danmarks Statistiks priser.

Yderligere oplysninger: Tony M. Kristensen, tlf. 39 17 32 04, e-mail: tmk@dst.dk

Økonomisk model ADAM

Den makroøkonomiske model ADAM beskriver den danske økonomi. Vi arbejder med sammenhænge i dansk økonomi og tilbyder analyser på solidt empirisk grundlag.

Om modellen ADAM

Adam - en model af dansk økonomi

Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi.

ADAM - en model af dansk økonomi - forside af publikation - Danmarks Statistik

Adam - en model af dansk økonomi