Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Data til forskning


Kære Forskere,

Forskningsservice holder ferielukket i uge 30 (24.-28. juli).

I ugerne 28.-29. og 31. vil der være begrænset kundebetjening. Hvis du i disse uger har et presserende behov for hjælp, bedes du sende en mail til forskningsservice@dst.dk. Denne postkasse vil i disse tre uger blive læst dagligt og løst i det omfang, der er ressourcer til det.

Henvendelser vedr. akutte tekniske problemer, kan som normalt, rettes til Danmarks Statistiks Servicedesk på servicedesk@dst.dk, dog er bemandingen i hele juli måned lav.

God sommer.

Få adgang til Danmarks Statistiks registre - et helt unikt talmateriale

Kontakt Forskningsservice

alle hverdage mellem kl. 10 og 15

Administration Tlf. 39 17 31 32

Spørgsmål om forskeraftaler, forskeroprettelser, password mv.

IT-support Tlf. 39 17 38 00, 

e-mail servicedesk@dst.dk

Spørgsmål om log-on, servere, IT-problemer mv.

Forskerprojekter Tlf. 39 17 31 30, 

e-mail forskningsservice@dst.dk

Spørgsmål om data, leverancer, dokumentation mv.

Medarbejdere i Forskningsservice

Danmarks Statistiks omfattende registersamlinger, med data indsamlet tilbage fra 70’erne og frem til i dag, indeholder et meget betydeligt forskningspotentiale med næsten uudtømmelige muligheder.

For at udnytte potentialet i overensstemmelse med den gældende registerlovgivning, har Danmarks Statistik oprettet en særlig forskerordning, kaldet ”Forskningsservice”, der hjælper og rådgiver omkring forskeradgang til data.

Gennem Danmarks Statistiks forskerordning kan autoriserede forskningsinstitutioner få adgang til de data, de har behov for til at løse konkrete forsknings- og analyseopgaver. Der gives adgang til afidentificerede mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau. Forskerne får adgang til data fra deres egen arbejdsplads over Internettet.

Data fra forskellige andre kilder kan også kobles sammen med data fra Danmarks Statistiks registre, fx fra egne datasamlinger eller fra andre myndigheders registre. Det kræver dog Datatilsynets godkendelse.

Særligt vedr. data fra DAMD-databasen

For at supplere registerdata med yderligere oplysninger kan Danmarks Statistik også tilbyde at udføre skræddersyede interviewundersøgelser.  Efterfølgende kan de indsamlede interviewdata så kobles sammen med eksisterende registeroplysninger.

Læs mere om interviewundersøgelser

Har du brug for sundhedsdata til din forskning, kan du også søge om data i Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice

Pris

Når beskrivelsen af dataudtrækket ligger fast fremsender vi et endeligt pristilbud.

Forskningsservice gennem 25 år

Forskningsservice gennem 25 år - Danmarks Statistik

Læs om Forskningsservice

Ansvarlig for siden

Solveig Vibe-Petersen